699

Nyt fra bestyrelsen i VFK - Maj 2010

Nyt fra bestyrelsen
20. maj 2010 - 23:09 af: Bo Hansen

Her kan du læse nyt om emner som klubbens budget, ny sponsor/leverandør aftale og klubsamarbejde i kolding kommune.

Bestyrelsen for VFK har et ønske om at give alle vore medlemmer en mere indsigt og bedre information om hvad der sker i klubben og hvilke emner og temaer vi behandler på vore bestyrelsesmøder.
Som det første eksempel herpå, kan du herunder læse mere om tre emner som vi behandlede på vort sidste mæde den 5. maj.
Næste møde afholdes den 19. august så fremt til da vil vi ønske alle en rigtig god sommer, en god Vonsild Cup og en god Fodboldskole.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Information fra

Bestyrelsesmøde i Vonsild FK

onsdag den 5. maj 2010


Sponsor/leverandøraftale


Aftalen med vores nuværende leverandør af spillertøj og sportsudstyr Sportdirect udløber ved årets udgang. Bestyrelsen er allerede nu begyndt af kigge tilbud fra potentielle leverandører.  Vi har foruden SportDirect indhentet tilbud fra Initzial/Mitre og Stadium. En ny aftale gældende for 2-3 år forventes indgået i løbet af efteråret.


Budget 2010

Bestyrelsen har godkendt det budgetudkast fra formanden og kassereren. Det nye budget for 2010 udviser et lille overskud hvilket primært skyldes forventede merindtægter som følge af den nyligt gennemførte kontingentforhøjelse. Der er i budgettet ikke regnet med indtægter fra Vonsild Cup 2010. Vi håber og tror naturligvis på et pænt overskud fra cuppen, men har valgt på nuværende tidspunkt ikke at indregne dette i budgettet.


Klubsamarbejde


Vonsild FK har i en årrække deltaget i KFC-samarbejdet omkring U17 & U19 hold. For nylig har vi også tilsluttet os et nyt samarbejde omkring elite og bredde samarbejde for U14 & U15 hold. I dette samarbejde indgår, foruden VFK også Alminde/Viuf GIF,
Bramdrupdam GIF, Harte G & IF, Kolding B, Nr.Bjert/Stradhuse IF, og Lunderskov B. På grund af vedtægtsmæssige forhold indtræder Bjert IF, Ødis IF, Christiansfeld IF først i samarbejdet efter næste halvsæson.
Foruden etableringen af 2 mesterrækkehold og to talenthold vil der blive arbejdet på at hjælpe klubber til bi- eller trilateralt samarbejde omkring etablering af fælles hold i årgange hvor der i de respektive klubber ikke er tilstrækkeligt mange spillere til at klubberne hver for sig kan stille hold.
Bestyrelsen er generelt positiv overfor samarbejde mellem lokale klubber. VFK ønsker imidlertid kun samarbejde hvis begge klubber ikke har mulighed for at stille hold men kan gøre dette ved samarbejde. Vi ønsker ikke at vore egne hold splittes i forsøg på at hjælpe andre klubber ligesom vi heller ikke er tilhængere af bilaterale aftaler med henblik på fremme af elitehold på bekostning af bredden.


Bo Hansen

Formand for VFK

20. maj 2010

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar